Til forsiden.

Mandag den 12.03.2018   kl. 17.00

PATRIARKEN

Vi er i New Zealand i begyndelsen af 1950erne, og vi følger to store maorifamilier, som af ukendte årsager ligger i strid med hinanden. Alle familiemedlemmer arbejder som fårehyrder for de hvide storbønder, og både i skolen og i en retssals-sekvens i filmen oplever man, hvor undertrykt en position New Zealands oprindelige befolkning endnu befinder sig i. Familierne er udpræget patriarkalsk styret. Mahana-familiens yngste søn, der er filmens sympatiske oprører, lider under både samfundsundertrykkelsen, men endnu mere under familiestridighederne og den traditionelle patriarks dominans i familien. Det er da også ham, der finder et gammelt fotografi, der måske kan forklare den årelange strid mellem egnens dominerende fårehyrdefamilier. Filmholdet fra Maori-filmen ”Once Were Warriors” fra 1994 står bag filmen, der helt realistisk, på helt gammeldags vis og i et roligt tempo fortæller historien, viser de samfundsmæssige vilkår og blotlægger konflikterne og fører os frem mod forsoning og moderne regelsæt. Det er en dejlig film i et spændende miljø- og så får man ellers lært, hvordan man klipper nogle af New Zealands millioner af får.

 

F4 Plakat


Instr:
Lee Tamahori.

Medvk:
Temuera Morrison, Akuhata Keefe,
Regan Taylor og Nancy Brunning.

Længde: 103 min.

LINKS:

EKKOfilm om Patriarken 
 
SCOPE med pressens anm. af Patriarken 

SOUDVENUE med en tung anmeldelse
     

Holstebro Filmklub 2018